Tilbage til Alle begivenheder

Yoga & Vandring på Færøerne - April 2024 FULDT BOOKET


  • Hotel Føroyar, Færøerne Oyggjarvegur 45 FO-100 Tórshavn (kort)
Templeyoga-Færøerne.jpg

Fire dages Yoga & Vandring på Færøerne FULDT BOOKET
Færøernes smukke natur danner på dette kombinerede retreat rammen om nogle fantastiske vandreture og skøn blid hatha og yin yoga. Uanset vejr får man ro i sjælen og stor smil på læben af en vandretur på de færøske fjelde og dale.

Vandring og alt det magiske vi skal opleve
På denne yogarejse kommer på to vandreture og jeg har naturligvis taget de to flotteste ture så du kan opleve Færøernes mest spektakulære natur, mens vi rejser indad. Den ene i området omkring Leitisvatn, som er Færøernes største sø beliggende 32 meter over havet. Her får vi en imponerende panorama udsigt fra toppen af en lodret klippe, som er 142 meter over havet. Den anden vandring går fra maleriske Saksun, hvor vi vandrer fra det ene billedskønne sted til det andet. Desuden skal vi også have en udflugt til det smukke vandfald i Gàsadalur. Og endelig et atelierbesøg hos den berømte kunstner Tróndur Patursson, hvis han er hjmme.

6 (1).jpg

Hotel Føroyar
Hotellet ligger lidt oppe på bakken med en skøn udsigt over Torshavn, havet og det bugtende landskab. Dette arkitektoniske hotel er tegnet af danske arkitekter Friis and Moltke, som har lagt vægt på at hotellet skal være en del af den færøske natur så dine sanser bliver stimuleret på alle måder. Flotte lange linjer i ét med naturen. Hotellet har også en spa afdeling, så du både kan slappe af og få massage efter dagens vandring.

hotel-faeoerne.jpg

Lokalt og internationalt mad
Foruden at sove godt får du også en rigtig god madoplevelse på Færøerne. Jeg blev selv overrasket. Færingerne kan bryste sig af deres friskfangede fisk og skaldyr. På Ruts Restaurant på Hotel Føroyar spiser man lækre lokale retter og én af dagene skal vi også opleve deres testing menu og vi skal også på restaurantbesøg i Torshavn.

Blid Hatha & Yin Yoga
Vi starter med blid hatha, hvor vi laver blide dynamisk øvelser som understøtter vores vandring, det kan være øvelser for hofterne og lænden og yogasessionen afsluttes med yin yoga. Yin udføres stillingerne (asanas) i et roligt tempo. Hver stilling holdes i længere tid – typisk mellem 3-5 minutter. Der er tid til at du kan fordybe dig og finde den indre stilhed. Der er fokus på åndedrættet, mens du mediterer dig ind i strækkene. Yin yoga er udviklet til at trænge dybt ind i kroppens bindevæv og udvide fleksibilitet. Meridianerne (energibaner) bliver stimuleret og energi blokeringer bliver løsnet op og der kommer en øget energi flow i kroppen – alt sammen en healende effekt for kroppen og organerne.

Yogainstruktør og vandreguide på rejsen

Mai er certificeret yogainstruktør og har taget sin yogainstruktøruddannelse i Indien ved Yogacharya Swami Rama. Hun er også uddannet Yin-yogainstruktør både hos Sarah Powers og Victor Chng og har desuden også opnået en mastergrad i Reiki Healing. Mai har praktiseret yoga i 30 år, da hun allerede i teenageårene blev fascineret af yoga og det man derigennem kan opnå mentalt og fysisk. Den rejse vil hun meget gerne dele med dig. Mai har over 5000 undervisningstimer bag sig og er kvinden bag Temple Yoga med 28 yogahold om ugen. Desuden er Mai en erfaren retreat facilitator og vandreguide og afholder 14-16 retreats/rejser årligt og det har Mai gjort siden 2015. Det bliver 4-6 vandrerejser om året og det har Mai har arrangeret siden 2016.

Yogasession inden retreatet
I pakken er der også inkluderet en yogatime inden retreatet. Her kan du få en smagsprøve på Temple Yoga. Efter yogatimen har du mulighed for at stille spørgsmål vedr. Yoga & Vandring Retreatet. Book den tid, der passer dig bedst - du kan vælge imellem Hatha, Vinyasa Flow eller Yin.

Jeg glæder mig til at tilbringe fire skønne dage med dig!

Yoga & Kærlighed

Mai

 

Medbring
Passende fodtøj som kan klare mange timers gå- og vandreture. Meget gerne vandresko som er vandtæt. Varmt tøj. Behageligt træningstøj. Regntøj, regnslag.

Hvem kan være med
Alle kan deltage – kvinder, mænd, par - også hvis du aldrig har prøvet yoga før. Du kan tage alene af sted men også i selvskab med andre, da du både får tid alene og sammen med andre deltagere. 

Pris per person:
7.800 dkr. i delt dobbeltværelse.
9.300 dkr. hvis du gerne vil bo alene i dobbeltværelse. Næsten alt er inkluderet i retreatpakken, undtagen flybillet.

Det får du:
• 3 overnatninger på Hotel Føroyar
• Fuldpension (minus 1xfrokost)
• 3 x morgenmad
• 3 x middag: 3 retters tasting menu på Ruts Restaurant, 2 retters menu på hotellets restaurant og middag i byen
• 1 x frokost
• 1 x afternoon tea
• Transport på Færøerne på alle ture inkl. t/r lufthavn, inkl. tunnelafgifter
• Entrebillet til vandreturvandretur
• Blid Hatha & Yin yoga hver dag, ca. 8 timer
• 2 x vandreture, ca. 6 timer
• plus et par korte udflugter
• 1 x yogasession hos Temple Yoga inden retreat
• Yogamåtte, tæppe, øjenpude - sørger Temple Yoga for
• En yoga- & mindfulnessinstruktør til rådighed under hele opholdet
• Tid til spørgsmål

Tilmeldning / Det med småt:
• Du tilmelder dig ved at indbetale det fulde beløb på på mobilepay 682898
• Derefter sender du en email til retreat@templeyoga.dk med navn, email, mobilnummer, hvem du evt. deler værelse med, dine flytider.
• HUSK at skrive din retreat dato under besked
• Bliver du forhindret i at deltage kan du få refunderet det fulde beløb fratrukket 2.500 kr. Dog skal du afbooke senest 70 dage inden retreatet. Du mister også 2.500 kr. selvom du udskyder retreatet til en anden dato. Afbooker du senere end 70 dage op til retreatet mister du hele beløbet. Vi anbefaler at du tegner en afbestillingsforsikring, hvis du ikke allerede er dækket under din indboforsikring eller dit kreditkort.
• Flybillet er ikke inkluderet
• Temple Yoga er medlem af Rejsegarantifonden, så du kan trygt booke hos os.

Flybillet
Du booker og betaler selv for din flybillet hos: https://www.atlanticairways.com/da/

Ekstra dage på Færøerne
Du kan komme før eller blive efter retreatet. Hvis det er lige godt for dig så anbefaler jeg at du tager ekstra dage efter retreatet. Vores første fælles aktivitet starter, når vi lige er landet fredag den 19/4.

Temple Yoga køber selv disse afgange:

Ud - Fredag 19. Apr 2024
12:25 København(CPH)
13:40 Færøerne(FAE)
Samlet varighed 02h15m, Direkte fly

Hjem - Mandag 22 april 2024
19:25 Færøerne(FAE)
22:30 København(CPH)
Samlet varighed 02h05m, Direkte fly

Pris på flybillet
Per 7/11 2034 var prisen 1.984 dkr. inkl. 1xbagage. Men vent ikke for længe med at bestille, da de billigste billetter ryger først.

Landingsbane på Færøerne
Det er trygt at lande på den færøske lufthavn. Landingsbanen er blevet forlænget siden 2011. Så det var i gamle dage, at landingen var lidt hård.

 

Program (kan ændres)

Fredag

kl. 12:25 Afgang Kastrup Lufthavn
kl. 13:40 Ankomst i Vagar Lufthavn
kl. 14:30 Udflugt til Gasadalur
kl. 15:15 Vandring - Leitisvatn
kl. 19:00 Check-in på Hotel Føroyar
kl. 19:30 2 retters middag på hotellet


Lørdag

kl. 8:00-9:00 Morgenmad
kl. 10:00-13:00 Yoga
kl. 13:00-19:00 Egen tid: spa, massage, udflugt til Torshavn
kl. 19:00-20:30 Middag i Torshavn


Søndag

kl. 8:00-9:00 Morgenmad
kl. 9:30-14:30 Vandring - Saksun
kl. 17:00-19:00 Yoga
kl. 19:30-21:30 Tasting menu på Ruths Restaurant (på hotellet)


Mandag

kl. 8:00-9:00 Morgenmad
kl. 09:15-12:15 Yoga
kl. 12:30-13:00 Pakke og check out
kl. 13:00-14:00 Afternoon Tea
kl. 14:15 Afgang fra hotellet
kl. 14:30-16:30 Lille udflugt
kl. 16:30 Mod lufthavnen
kl. 19:25 Afgang fra Vagar Lufthavn