Venteliste


Er der plads på holdet?
Hvis du kan gennemføre en booking, er der plads på holdet. Ellers står der venteliste i stedet for tilmeld på holdet. Er I flere, der gerne vil booke jer på det samme hold, og I er i tvivl, om der er plads til jer alle, kan I tage chancen og booke. Er der ikke plads til jer alle, kan I afbooke og få jeres klip tilbageført. 

Sådan fungerer ventelisten:
Er holdet fuldt booket, bliver du spurgt, om du ønsker at komme på venteliste, og du kan se hvilket nummer, du er på ventelisten, efter du har booket dig på. Du kan også løbende følge med i hvilket nummer, du er på listen. Du skal ikke være skræmt over at være langt nede på ventelisten. Vi får ofte mange med fra ventelisten. Der bliver kun klippet i dit klippekort, hvis du har fået en plads senest 3 timer inden holdstart. Får du ikke en plads, bliver dit klip returneret, og du kan booke dig på et andet hold. Du får ikke pengene retur.

3 timer inden holdstart fungerer ventelisten ikke mere. Derfor kan det være en god ide, at du aktiv kigger på skemaet, om der er kommet ledige pladser, hvis du gerne vil til yoga. Det sker at der er søde yogis, der afbooker selvom de 3 timers afbookingsfrist er overskredet.

Hvilket nummer er jeg på ventelisten?
Via browseren: Du logger dig ind på din profil, når du er kommet ind til mine reservationer er der et link waitlist (helt til højre oven over slet).  Klikker du på waitlist kommer du ind på alle din ventelistereservationer. 

Hvornår får jeg at vide om jeg har fået en plads?
Du får kun en mail, hvis du har fået en ledig plads, og det sker senest 3 timer inden holdstart. Du skal ikke selv gøre noget, men bliver automatisk tilmeldt holdet, hvis du har fået en plads. Derfor er det vigtigt, at du har sat flueben ved, at du gerne vil modtage reminder mails fra Temple Yoga under din profil. Du får ikke en sms, selvom du har sat flueben ved, at du ønsker at modtage reminders via sms. Det står også under dine reservationer, hvis du er tilmeldt holdet.

Hvis jeg ikke ønsker pladsen alligevel?
Ønsker du ikke pladsen alligevel, vil vi sætte pris på, at du afbooker, så vi kan glæde en anden yogi. Det er det de samme 3 timers afbookingsregler der gælder: afbooker du senere end 3 timer eller undlader at dukke op, bliver du fratrukket 3 dage fra din abonnementsperiode eller mister et klip.

Vigtigt at afbooke dig fra ventelisten:
Hvis du er på venteliste til fx et morgenhold kl.06:30 er det en god idé at checke din indbakke, inden du går i seng. Har du ikke fået en plads, kan du evt. vælge at afmelde dig fra ventelisten, inden du går i seng, hvis du ønsker at sove lidt længere. I princippet kan der blive frigivet en plads midt om natten.