Retreat på Hotel Nordlandet, Bornholm

Den indre ro begynder allerede at indfinde sig, når du ankommer til dette intime boutique hotel, der er omringet af smuk natur med udsigt til himmel og hav. Her kan du finde ro til fordybelse og reflektion. Alle værelserne er lækkert indrettede i nordisk stil med havudsigt, inspireret af det omkringliggende landskab og havet. Alt leveres i en overbevisende kvalitet.

Temple Yoga afholder forskellige retretas på Hotel Nordlandet og der er flere datoer at vælge imellem. Se de enkelte yoga retreats (nederst på siden) for specifikke detaljer om indhold, antal dage og priser.

Hotellet

Hotel Nordlandet ligger på nordspidsen af Bornholm i Allinge-Sandvig, blot 25 minutters kørsel fra Rønne. Få minutter fra hotellet ligger Opalsøen og Hammershus. Så Hotel Nordlandet er et eminent udgangspunkt for mindful walks til øens nordlige attraktioner og til storslået oplevelser i naturen.

Hotellet har en fantastisk udsigt over Østersøen - og særligt i foråret og efteråret er der en dejlig ro over hotellet.

Maden

Foruden at sove godt får du også en vidunderlig madoplevelse. De succesfulde drenge bag Michelin-restauranten Kadeau står også bag Hotel Nordlandet. De betyder, at køkkenet har en Kadeauske tilgang til maden. Køkkenets udgangspunkt er bornholmske råvarer med en nordisk stil. Fokus på at bruge lokale madhåndværkere og så vidt muligt økologiske råvarer. Maden er enkel og nordisk, men kompromisløs i kvalitet og smag. Hver aften skal vi forkæle ganen med 3 retters menu.

Alle retreats med Temple Yoga på Hotel Nordlandet er med fuld forplejning.

Værelserne

Værelserne og lejlighederne på Nordlandet er tydeligt inspireret af det Bornholmske landskab og havets tilstedeværelse. Alle værelser og lejligheder er indrettede med møbler og lamper i en enkel og nordisk stil. Havet kan både ses og høres fra alle værelser og lejligheder.

Indhold

Vi skal forkæle krop og sind med yoga til bølgens brusen med havudsigt til Østersøen. Der vil være healende yoga og mindful walks. Vi skal udforske den skønne og dramatisk bornholmske natur: Opalsøen, Hammerknuden mv.

  • Yoga

  • Havbad

  • Lækker mad

  • Skøn natur

  • Mindful walks

  • Socialt samvær

Der er noget ekstraordinært ved yoga retreats på Bornholm. Selve rejsen bidrager til oplevelsen af at være væk fra hverdagens travlhed, og Hotel Nordlandet og den omkringliggende dramatiske natur tilfører noget magisk til disse retreats.

 
Boutique Hotel Nordlandet, Bornholm

Boutique Hotel Nordlandet, Bornholm

Hotel Nordlandets pool er Østersøen

Hotel Nordlandets pool er Østersøen

Yoga med havudsigt over Østersøen.

Yoga med havudsigt over Østersøen.

Transport

Til alle Yoga Retreats på Hotel Nordlandet arrangeres der fælleskørsel, hvis man ønsker det. Fælles bilkørsel inkl. færge: 375 kr. t/r


Kommende retreats på Hotel Nordlandet, Bornholm