Slide background

Yogainstruktører i Temple Yoga

Der stilles store krav til Temple Yogas instruktører. Derfor er alle undervisere i Temple Yoga certificerede yogainstruktører og har minimum haft et 200 timers yogauddannelsesforløb, hvor yogapraksis, teori, anatomi, yogafilosofi etc. er en del eksamenpensum. 

 

Mai

Mai

Mai underviser i Hatha, Vinyasa Flow, Yin, Meditation

Mai er certificeret yogainstruktør og har taget sin Hatha-yogainstruktøruddannelse i Indien ved Yogacharya Swami Rama. Hun er også uddannet Yin-yogainstruktør både hos Sarah Powers og Victor Chng. 

Allerede i teenageårene blev hun fascineret af yoga og det man derigennem kan opnå mentalt og fysisk. Siden har hun udøvet forskellige former for yoga og har i nogle år også studerede Tai Chi med sin akupunktør Tommy Iversen. Under sine universitetsstudier opholdt Mai sig i Tokyo, hvor hun studerede japansk sprog og kultur og blev under opholdet introduceret til zenbuddhisme. 

Du kan forvente at få sved på panden hvis du deltager i Mais Hatha eller Vinyasa Flow. I Hatha kan Mai godt lide at tælle på sanskrit for de antal vejrtrækninger du skal tage – det giver en rolig og meditativ session, hvor du både får krop og sind med hele vejen. Vælger du en Yin-session bliver du guidet ind i en meditativ tilstand, hvor der samtidig også er fokus på bindevævstræning og energiflow og det TCM (Traditional Chinese Medicine) kan gøre for dit helbred. 

Mai bor i Hellerup med sin familie og alle er glade yogaudøvere.  
Mai er kvinden bag Temple Yoga.

 

 Anne Sofie

 Anne Sofie_340_240

Anne Sofie underviser i Hatha, Vinyasa Flow, Yin

Anne Sofie har udover en certificeret yogainstruktøruddannelse også en 1-årig uddannelse i dans fra Stepz Dansestudie. Derfor har Anne Sofie en stor kærlighed til Vinyasa Flow, som i sit flow minder en hel del om at danse. Som teenager fik Anne Sofie første gang øjnene op for yoga, da hun blev præsenteret for Iyengar yoga. Siden har interessen været der og det har også resulteret i en del yogarejser bl.a. har Anne Sofie boet hos et yoga-akademi i Kathmandu. Ved siden af yogaundervisningen studerer Anne Sofie Idræt på Københavns Universitet. Anne Sofie er også en passioneret danselærer for børn og unge.

 

 Aura

 Aura_160_160

Aura underviser i Hatha, Vinyasa Flow, Yin
Aura underviser på Engelsk.

Aura er både certificeret yogalærer og massage terapeut. Hun har i de sidste 15 år praktiseret mange forskellige yogaformer: Hatha, Ashtanga, Bikram, Vinyasa Flow og Yin yoga. Hun underviser med humor og sørger samtidig for at du kommer sikker ind i stillingerne. Du kan regne med at du får sved på panden hvis du vælger én af Auras dynamiske yogaformer som Hatha eller Vinyasa Flow. Aura´s Vinyasa Flow kan være udfordrende for nogen, så måske ikke en time du vil starte med hvis du er begynder.

 

Charlotte

 Charlotte_low

Charlotte underviser i Vinyasa Flow, Yin, Yolates

Charlotte har har arbejdet med krop, bevægelse og yoga gennem mere end 15 år. Udover at være certificeret yogalærer hos Hamsa Yoga Studio er Charlotte også certificeret Dancing Yolates instruktør. At skabe frirum og plads og give slip på spændingerne og få ekstra gennemslagskraft er nogle af nøgleordene når du er til Charlottes timer. Charlotte er også uddannet Danseformidler fra Skolen for Moderne Dans og derfor kommer flow arbejdet i yogaen meget naturligt i Charlottes undervisning.  

 

 

 

 

Diana

 Diana_low

Diana underviser i Blid Hatha, Vinyasa Flow

Til Dianas yogatimer får du varmen i kroppen og vejrtrækningen helt ned i maveregionen. Du styrker din muskulære bevidsthed og lærer at spænde op i kroppen, så du undgår skader. Samtidig får du mulighed for at fordybe dig mentalt, så du oplever en større grad af ro og nærvær, som du kan tage med dig, når timen er slut. Med sit nærvær og sin kyndige vejledning skaber hun et rum, hvor alle føler sig velkomne og kan være med. Diana har taget sin yogalæreruddannelse og flere yogakurser hos Hamsa. I øjeblikket er hun i gang med at uddanne sig til kropsterapeut hos Body All Mind.

   

Pernille

 Pernille_3_low

Pernille underviser i Hatha, Vinyasa Flow, Yin, Restorativ
Pernille underviser på Engelsk, hvis der er engelsktalende på holdet.

Pernilles yogaundervisning er nærværende med fokus på den enkeltes behov. Pernille er meget “hands on”, når hun guider dig igennem en yogatime så du kommer du til at opleve, at Pernille er meget omkring sine elever. De seneste seks år har Pernille boet i Boston, USA, hvor hun tog sin yogainstruktøruddannelse. Det er også i USA Pernille har taget sin special uddannelse indenfor Yoga og kræft med fokus på restorative yogaøvelser for kræftramte. Det terapeutiske i yogaen har altid fascineret Pernille og det kan man mærke i hendes undervisning. Pernille holder meget af at bruge props i sin undervisning så alle kan få adgang til fordelene ved stillingerne uanset fysisk tilstand, alder eller studietid.  Ud over at være certificeret yogalærer har Pernille en idrætsfaglig baggrund (Cand. Scient. i Human Fysiologi) koblet med Human Ernæring fra Københavns Universitet.

 

Rikke

Rikke_foto

Rikke underviser i Hatha, Yin 

Efter uddannelsen til fysioterapeut har Rikke udvidet sin horisont således at hendes faglige kompetencer dækker det hele menneske. Hun er certificeret pilates-, fusions yoga- og yin yoga-instruktør samt kostvejleder og akupunktør. For Rikke har kroppen og mennesket altid været i fokus. Omdrejningspunktet har derfor altid været fysisk udfoldelse og mentalt arbejde. Udover yogaundervisning arbejder Rikke også som fysioterapeut og holder forskellige kurser inden for Myofascial Release, Muscle Energy Technique og mange flere. Med baggrund i dyb forståelse for hvordan kroppen fungerer har Rikke altid fokus på mennesket og kroppen under hendes undervisning. 

 

Sanja

Sanja 160 160 lav

Sanja underviser i Yolates, Vinyasa Flow, Yin, Blid Hatha 

Sanja er uddannet yoga- og Living Yolateslærer og Chi Nei Tsang organmassør. Fra efteråret 2017 kan Sanja også kalde sig Holistisk Energiterapeut. Holistisk Energiterapi er en kropsbehandlingsform der bl.a. blander, zoneterapi, massage, akupressur og kraniosakral terapi. Det er derfor naturligt for Sanja at kombinere sin viden fra TCM (Tradional Chinese Medicine), Qigong mm. ind i sin undervisning så yogaen også kan bruges som behandling. Sanja gør meget ud af at skabe et rum, hvor der er plads til at du kan mærke hvad du har brug for. Sanjas Vinysa Flow er dynamisk og du kan regne med masser af dejlig varme sprede sig i hele kroppen. I Sanjas Yolates timer skruer hun op for tempoet og du får både sved på panden, pulsen op og det store smil frem.