Yoga & Vandring på Færøerne
Færøernes smukke natur danner på dette kombinerede retreat rammen om nogle fantastiske vandreture og skøn blid dynamisk yoga og yin yoga. Uanset vejr får man ro i sjælen og stor smil på læben af en vandretur på de færøske fjelde og dale.
Vandring og alt det magiske vi skal opleve
På denne yogarejse kommer på to vandreture og jeg har naturligvis taget de to flotteste ture så du kan opleve Færøernes mest spektakulære natur, mens vi rejser indad. Den ene i området omkring Leitisvatn, som er Færøernes største sø beliggende 32 meter over havet. Her får vi en imponerende panorama udsigt fra toppen af en lodret klippe, som er 142 meter over havet. Den anden vandring går fra maleriske Saksun, hvor vi vandrer fra det ene billedskønne sted til det andet. Desuden skal vi også have en udflugt til det smukke vandfald i Gàsadalur.
Hotel Føroyar
Hotellet ligger lidt oppe på bakken med en skøn udsigt over Torshavn, havet og det bugtende landskab. Dette arkitektoniske hotel er tegnet af danske arkitekter Friis and Moltke, som har lagt vægt på at hotellet skal være en del af den færøske natur så dine sanser bliver stimuleret på alle måder. Flotte lange linjer i ét med naturen. Hotellet har også en spa afdeling, så du både kan slappe af og få massage efter dagens vandring.
Nye spafaciliteter fra efterår 2024
Gør dig klar til både inden- og udendørs swimmingpool, dampbad, stenbad, saunaer, rooftop pool, isbad og udendørs jacuzzi. Den våde del af Ress Spa åbner i 2024. Du har mulighed for at tilkøbe dig spaadgang til en fornuftig pris.
Lokalt og internationalt mad
Foruden at sove godt får du også en rigtig god madoplevelse på Færøerne. Jeg blev selv overrasket. Færingerne kan bryste sig af deres friskfangede fisk og skaldyr. På Ruts Restaurant på Hotel Føroyar spiser man lækre lokale retter og én af dagene skal vi også opleve deres 3 retters menu med samt et restaurantbesøg i Torshavn.
Blid Hatha, Flow Slow & Yin Yoga
Opdag en verden af velvære og balance med vores skønne yogasessioner, der omfatter Soft Hatha, Slow Flow og meditativ Yin Yoga. Begyndere kan sagtens deltage på disse yogahold. Hver session er omhyggeligt designet til at styrke og støtte dine hofter, lænd og ryg, forbedre dit velbefindende og forhøje din energi, både under retreatet og på vandreturene. Yin Yoga udføres i et roligt tempo. Hver stilling holdes i længere tid – typisk mellem 3-5 minutter. Der er tid til at du kan fordybe dig og finde den indre stilhed. Der er fokus på åndedrættet, mens du mediterer dig ind i strækkene. Yin yoga er udviklet til at trænge dybt ind i kroppens bindevæv og udvide fleksibilitet. Uanset hvilken yogaform har det hele en healende effekt for kroppen og organerne.
Yogainstruktør og vandreguide på rejsen
Mai er certificeret yogainstruktør og har taget sin yogainstruktøruddannelse i Indien ved Yogacharya Swami Rama. Hun er også uddannet Yin-yogainstruktør både hos Sarah Powers og Victor Chng og har desuden også opnået en mastergrad i Reiki Healing. Mai har praktiseret yoga i 30 år, da hun allerede i teenageårene blev fascineret af yoga og det man derigennem kan opnå mentalt og fysisk. Den rejse vil hun meget gerne dele med dig. Mai har over 5000 undervisningstimer bag sig og er kvinden bag Temple Yoga med 28 yogahold om ugen. Desuden er Mai en erfaren retreat facilitator og vandreguide og afholder 14-16 retreats/rejser årligt og det har Mai gjort siden 2015. Det bliver 4-6 vandrerejser om året og det har Mai har arrangeret siden 2016.
Yogasession inden retreatet
I pakken er der også inkluderet en yogatime inden retreatet. Her kan du få en smagsprøve på Temple Yoga. Efter yogatimen har du mulighed for at stille spørgsmål vedr. Yoga & Vandring Retreatet. Book den tid, der passer dig bedst - du kan vælge imellem Hatha, Vinyasa Flow eller Yin.
Jeg glæder mig til at tilbringe fire skønne dage med dig!
Yoga & Kærlighed
Mai
Medbring
Passende fodtøj som kan klare mange timers gå- og vandreture. Meget gerne vandresko som er vandtæt. Varmt tøj. Behageligt træningstøj. Regntøj, regnslag.
Hvem kan være med
Alle kan deltage – kvinder, mænd, par - også hvis du aldrig har prøvet yoga før. Du kan tage alene af sted men også i selvskab med andre, da du både får tid alene og sammen med andre deltagere.
Pris per person:
8.450 dkr. i delt dobbeltværelse.
10.400 dkr. hvis du gerne vil bo alene i dobbeltværelse. Næsten alt er inkluderet i retreatpakken, undtagen flybillet.
Det får du:
• 3 overnatninger på Hotel Føroyar
• Næsten fuldpension (minus 2xfrokost)
• 3 x morgenmad
• 3 x middag: 3 retters menu på Ruts Restaurant, 2 retters menu på hotellets restaurant og middag i byen
• 1 x frokost på vandreturen
• Transport på Færøerne på alle ture inkl. t/r lufthavn, inkl. tunnelafgifter
• Entrebillet til vandreturvandretur
• Yoga, ca. 8 timer
• 2 x vandreture á 3-4 timer
• plus en kort udflugt
• 1 x yogasession hos Temple Yoga inden retreat
• Yogamåtte, tæppe, øjenpude - sørger Temple Yoga for
• En yoga- & mindfulnessinstruktør til rådighed under hele opholdet
• Tid til spørgsmål
Tilmeldning / Det med småt:
• Du tilmelder dig ved at indbetale det fulde beløb på på mobilepay 682898
• Derefter sender du en email til retreat@templeyoga.dk med navn, email, mobilnummer, hvem du evt. deler værelse med, dine flytider.
• HUSK at skrive din retreat dato under besked
• Bliver du forhindret i at deltage kan du få refunderet det fulde beløb fratrukket 2.500 kr. Dog skal du afbooke senest 70 dage inden retreatet. Du mister også 2.500 kr. selvom du udskyder retreatet til en anden dato. Afbooker du senere end 70 dage op til retreatet mister du hele beløbet. Vi anbefaler at du tegner en afbestillingsforsikring, hvis du ikke allerede er dækket under din indboforsikring eller dit kreditkort.
• Flybillet er ikke inkluderet
• Temple Yoga er medlem af Rejsegarantifonden, så du kan trygt booke hos os.
Flybillet
Du booker og betaler selv for din flybillet hos: https://www.atlanticairways.com/da/
Ekstra dage på Færøerne
Du kan komme før eller blive efter retreatet. Hvis det er lige godt for dig så anbefaler jeg at du tager ekstra dage efter retreatet. Vores første fælles aktivitet starter, når vi lige er landet fredag den 6/6.
Temple Yoga køber selv disse afgange:
Ud - Fredag 6. juni 2025
12:25 København(CPH)
13:40 Færøerne(FAE)
Samlet varighed 02h15m, Direkte fly
Hjem - Mandag 9 juni 2025
14:25 Færøerne(FAE)
17:35 København(CPH)
Samlet varighed 02h05m, Direkte fly
Pris på flybillet
Per 19/6 2024 var prisen 2.283 dkr. inkl. 1xbagage. Men vent ikke for længe med at bestille, da de billigste billetter ryger først.
Landingsbane på Færøerne
Det er trygt at lande på den færøske lufthavn. Landingsbanen er blevet forlænget siden 2011. Så det var i gamle dage, at landingen var lidt hård.
Program (kan ændres)
Fredag
kl. 12:25 Afgang Kastrup Lufthavn
kl. 13:40 Ankomst i Vagar Lufthavn
kl. 14:30 Udflugt til Gasadalur
kl. 15:15 Vandring - Leitisvatn
kl. 19:00 Check-in på Hotel Føroyar
kl. 19:15 3 retters middag på Ruths Restaurant (på hotellet)
Lørdag
kl. 8:00-9:00 Morgenmad
kl. 10:00-13:00 Yoga
kl. 13:00-19:00 Egen tid: spa, massage, udflugt til Torshavn
kl. 19:00-21:00 Middag i Torshavn
Søndag
kl. 8:00-9:00 Morgenmad
kl. 9:30-14:30 Vandring - Saksun
kl. 16:45-19:00 Yoga
kl. 19:15-21:15 2 retters menu på Ruths Restaurant (på hotellet)
Mandag
kl. 8:00-9:00 Morgenmad
kl. 09:15-12:00 Yoga
kl. 12:00-12:30 Pakke of check out
kl. 12:30 Afgang fra hotellet mod lufthavnen
kl. 14:30 Afgang fra Vagar Lufthavn