Fire dages Yoga & Vandring på Færøerne
Færøernes smukke natur danner på dette kombinerede retreat rammen om nogle fantastiske vandreture og skøn blid hatha og yin yoga. Uanset vejr får man ro i sjælen og stor smil på læben af en vandretur på de færøske fjelde og dale.
Vandring og alt det magiske vi skal opleve
Vi kommer på to vandreture og jeg har naturligvis taget de to flotteste ture så du kan opleve Færøernes mest spektakulære natur, mens vi rejser indad. Den ene i området omkring Leitisvatn, som er Færøernes største sø beliggende 32 meter over havet. Her får vi en imponerende panorama udsigt fra toppen af en lodret klippe, som er 142 meter over havet. Den anden vandring går fra maleriske Saksun, hvor vi vandrer fra det ene billedskønne sted til det andet. Desuden skal vi også have en udflugt til det smukke vandfald i Gàsadalur. Og endelig et atelierbesøg hos den berømte kunstner Tróndur Patursson, hvis han ikke udstiller i udlandet den dag.
Hotel Føroyar
Hotellet ligger lidt oppe på bakken med en skøn udsigt over Torshavn, havet og det bugtende landskab. Dette arkitektoniske hotel er tegnet af danske arkitekter Friis and Moltke, som har lagt vægt på at hotellet skal være en del af den færøske natur så dine sanser bliver stimuleret på alle måder. Flotte lange linjer i ét med naturen. Hotellet har også en spa afdeling, så du både kan slappe af og få massage efter dagens vandring.
Lokalt og internationalt mad
Foruden at sove godt får du også en rigtig god madoplevelse på Færøerne. Jeg blev selv overrasket. Færingerne kan bryste sig af deres friskfangede fisk og skaldyr. På Ruts Restaurant på Hotel Føroyar spiser man lækre lokale retter og vi skal også på restaurantbesøg i Torshavn.
Blid Hatha & Yin Yoga
Vi starter med blid hatha, hvor vi laver blide dynamisk øvelser som understøtter vores vandring, det kan være øvelser for hofterne og lænden og yogasessionen afsluttes med yin yoga. Yin udføres stillingerne (asanas) i et roligt tempo. Hver stilling holdes i længere tid – typisk mellem 3-5 minutter. Der er tid til at du kan fordybe dig og finde den indre stilhed. Der er fokus på åndedrættet, mens du mediterer dig ind i strækkene. Yin yoga er udviklet til at trænge dybt ind i kroppens bindevæv og udvide fleksibilitet. Meridianerne (energibaner) bliver stimuleret og energi blokeringer bliver løsnet op og der kommer en øget energi flow i kroppen – alt sammen en healende effekt for kroppen og organerne.
Undervisning af Mai Pham
Mai er certificeret yogainstruktør og har taget sin yogainstruktøruddannelse i Indien ved Yogacharya Swami Rama. Hun er også uddannet Yin-yogainstruktør både hos Sarah Powers og Victor Chng og har desuden også opnået en mastergrad i Reiki Healing. Især til Yin yoga vil du opleve at Mai lægger sine hænder på dig. Mai har praktiseret yoga i 30 år, da hun allerede i teenageårene blev fascineret af yoga og det man derigennem kan opnå mentalt og fysisk. Den rejse vil hun meget gerne dele med dig. Mai har over 5000 undervisningstimer bag sig og er kvinden bag Temple Yoga. Desuden er Mai en erfaren retreat facilitator og afholder 12-14 retreats/rejser årligt og det har Mai gjort siden 2015.
Yogasession inden retreatet
I pakken er der også inkluderet en yogatime inden retreatet. Her kan du få en smagsprøve på Temple Yoga. Efter yogatimen har du mulighed for at stille spørgsmål vedr. Yoga & Vandring Retreatet. Book den tid, der passer dig bedst - du kan vælge imellem Hatha, Vinyasa Flow eller Yin.
Jeg glæder mig til at tilbringe fire skønne dage med dig!
Yoga & Kærlighed
Mai
Medbring
Passende fodtøj som kan klare mange timers gåture. Meget gerne vandtætte vandresko. Behøver ikke at være vandresko. Varmt tøj. Behageligt træningstøj. Regntøj, regnslag.
Hvem kan være med
Alle kan deltage – kvinder, mænd, par - også hvis du aldrig har prøvet yoga før. Du kan tage alene af sted men også i selvskab med andre, da du både får tid alene og sammen med andre deltagere.
Pris per person:
7.400 dkr. i delt dobbeltværelse.
8.750 dkr. hvis du gerne vil bo alene i dobbeltværelse . Næsten alt er inkluderet i retreatpakken, undtagen flybillet.
Det får du:
• 3 overnatninger på Hotel Føroyar
• Halvpension. På Ruts Restaurant og middag i byen: 3 x morgenmad, 1 x frokost på én af vandreturene, 3 x middag
• Transport på Færøerne på alle ture inkl. t/r lufthavn, inkl. tunnelafgifter
• Blid Hatha & Yin yoga hver dag, ca. 8 timer
• 2 x vandreture, 6 timer
• Entrebillet til vandretur
• plus et par korte udflugter
• 1 x yogasession hos Temple Yoga inden retreat
• Yogamåtte, tæppe, øjenpude er der sørget
• En yoga- & mindfulnessinstruktør til rådighed under hele opholdet
• Tid til spørgsmål
Tilmeldning / Det med småt:
• Du tilmelder dig ved at indbetale det fulde beløb på på mobilepay 682898
• Derefter sender du en email til retreat@templeyoga.dk med navn, email, mobilnummer, hvem du evt. deler værelse med, dine flytider.
• HUSK at skrive din retreat dato under besked
• Bliver du forhindret i at deltage kan du få refunderet det fulde beløb fratrukket 2.500 kr. Dog skal du afbooke senest 70 dage inden retreatet. Du mister også 2.500 kr. selvom du udskyder retreatet til en anden dato. Afbooker du senere end 70 dage op til retreatet mister du hele beløbet. Vi anbefaler at du tegner en afbestillingsforsikring, hvis du ikke allerede er dækket under din indboforsikring eller dit kreditkort.
• Corona tryghed: Hvis det viser sig at vi ikke kan gennemføre retreatet grundet Corona, kan du vælge at få det fulde beløb tilbage eller det fulde beløb som et tilgodebevis til et andet retreat (vi afholder 14-16 retreats om året)
• Flybillet er ikke inkluderet
Flybillet
Du køber og betaler selv for din flybillet hos (de har de bedste tider):: https://www.atlanticairways.com/da/
Ekstra dage på Færøerne
Du kan komme før eller blive efter retreatet. Hvis det er lige godt for dig så anbefaler jeg at du tager ekstra dage efter retreatet. Da vores fælles program allerede starter når vi lander.
Temple Yoga har købt disse afgange:
Ud - Fredag 26. August 2022:
12:25 København(CPH)
13:40 Færøerne(FAE)
Samlet varighed 02h15m, Direkte fly
Hjem - Mandag 29 august 2022
15:00 Færøerne(FAE)
18:05 København(CPH)
Samlet varighed 02h05m, Direkte fly
Pris på flybillet
Per 1/3 2022 var prisen 1838 dkr. inkl. 1xbagage og 1x8 kg håndbagage. Og flybilletprisen er faktisk meget stabil. Selv i lavprisbilletten er der inkluderet 1x23 kg og 1x8 kg håndbagage.
Landingsbane på Færøerne
Det er trygt at lande på den færøske lufthavn. Landingsbanen er blevet forlænget siden 2011. Så det var i gamle dage, at landingen var lidt hård.
Program
Fredag
kl. 12:25 Afgang Kastrup Lufthavn
kl. 13:40 Ankomst i Vagar Lufthavn
kl. 14:30 Udflugt til Gasadalur
kl. 16:00 Check-in på Hotel Føroyar
kl. 16:30-18:30 Yoga
kl. 19:00-20:30 Middag på hotellet
Lørdag
kl. 8:00-9:00 Morgenmad
kl. 9:30-14:30 Vandring - Saksun
kl. 16:30-18:30 Yoga
kl. 19:00-20:30 Middag på hotellet
Søndag kl. 8:00-9:00 Morgenmad
kl. 9:00-13:30 Vandring - Leitisvatn
kl. 14:30-16:30 Yoga
kl. 17:00-21:00 Udflugt Torshavn og Restaurant
Mandag
kl. 8:00-9:00 Morgenmad
kl. 9:30-10:00 Check out
kl. 10:00-11:30 Yoga
kl. 11:30-13:00 Kirkjubøur
kl. 15:00 Afgang fra Vagar Lufthavn