Tilbage til Alle begivenheder

Spring Detox - April 2026

  • Temple Yoga 10 Traverbanevej Charlottenlund, 2920 Denmark (kort)

Workshop med Louise S.

Træd ind i foråret med en praksis, der balancerer og stimulerer kroppen, og som skaber plads til ny energi.

I denne workshop guider Louise dig gennem en yogapraksis, der støtter kroppens naturlige overgang til en ny sæson. Gennem bevægelse, åndedræt og nærvær arbejder vi med at skabe mere ro i nervesystemet og en følelse af klarhed i både krop og sind.

Vi begynder med en dynamisk og mindful hatha-sekvens, hvor kroppen vækkes blidt gennem bevægelse. Muskler, organer og led bliver stimuleret, og energien får mulighed for at cirkulere mere frit.

Herefter bevæger vi os langsomt ind i yin yogaens rolige tempo. De længere stillinger arbejder i dybden med bindevævet, øger mobiliteten i leddene og giver kroppen tid til at give slip og finde ro.

Undervejs har vi særligt fokus på lever- og galdeblære-meridianerne, som i Traditionel Kinesisk Medicin forbindes med foråret. Disse energibaner relaterer sig til bevægelse, retning og fornyelse – kvaliteter der understøtter årstidens skifte.

Vi arbejder også med forårets element, træet, som symboliserer vækst, stabilitet og nye begyndelser. Intentionen er at skabe en følelse af forbindelse og balance, så du kan træde ind i foråret med mere lethed, retning og indre ro.

Hvad du kan forvente:

• En guidet yogapraksis med både dynamisk flow flow og rolig yin
• Åndedrætsøvelser der støtter ro og nærvær
• Fokus på at stimulere kroppens energibaner
• Inspiration fra Traditionel Kinesisk Medicin og forårets energi
• En praksis der skaber balance, bevægelse og ny vitalitet
Tid til fordybelse og til at lande i kroppen

Om Louise Severin
Louise underviser hos Temple Yoga og arbejder helhedsorienteret med krop og sind og hjælper mennesker med at forebygge og håndtere stress, angst og udbrændthed. Hun er certificeret mindfulness- og stresscoach og bruger mindfulness, healing og yoga til at skabe ro og balance i hverdagen.

Efter 20 år som leder i mediebranchen kender hun presset indefra og valgte i 2016 at skifte retning for at støtte andre i at finde mental klarhed og mere nærvær. Hun guider dig ind i de teknikker der hjælper dig med at mærke dig selv, komme ned i gear og invitere det ind du har brug for.

Praktisk og Pris:

Lokation: I Temple Yogas indendørs studie med skovudsigt
Adresse: Traverbanevej 10, 2 sal, 2920 Charlottenlund

Pris: 650kr. inkl. øko te, snack og gingershots

Pris Fri Yoga Abonnement: 585 kr. (rabat fratrækkes automatisk)
Pris Badehusmedlem+Fri Yoga: 585 kr. (rabat fratrækkes automatisk)
Pris for unge under 30 år: 520 kr. (rabat fratrækkes automatisk)

Sådan køber du og det med småt:

Via hjemmesiden:
Gå ind på www.templeyoga.dk
Log in (øverst til højre på hjemmesiden)
Klik på kurser. Find den workshop du ønsker at booke.

Via Temple Yoga appen:
Log in via appen.
Klik på kurser. Find den workshop du ønsker at booke.

Det med småt:
Workshops/Events er bindende og kan ikke byttes til en anden dato. Men du er altid velkommen til at give/sælge pladsen til en anden.

Hvem kan være med?

Alle kan være med – også begyndere. Også selvom du ikke har været hos Temple Yoga før. Denne workshop er på dansk.

Tidligere begivenhed: 26. april
Yoga, Saunagus & Spa Båstad - April 2026