Workshop med Louise S.
Start 2026 med nærvær, ro og en tydelig intention for det, du ønsker mere af i dit liv.
I denne workshop arbejder vi med at sætte en intention, der ikke kun formuleres mentalt, men mærkes og forankres i kroppen. Gennem yin yoga og mindfulness skabes der plads til fordybelse, klarhed og indre ro.
Yin yogaen er rolig og meditativ og arbejder dybt med bindevæv og nervesystem. Stillingerne holdes i længere tid, så kroppen får mulighed for at give slip, og du kan vende opmærksomheden indad. Mindfulness bruges som et enkelt og anvendeligt redskab, der kan støtte dig i hverdagen - både når livet er roligt, og når det er presset.
Workshoppen afrundes med en kort yoga nidra, som samler oplevelsen og giver nervesystemet mulighed for at falde helt til ro.
Hvad du kan forvente:
• En rolig og nærværende workshop med tid til fordybelse
• Yin yoga, der skaber ro, plads og kropslig bevidsthed
• Mindfulnessøvelser, du kan tage med dig videre
• Intention work - klarhed over det, du vil invitere ind i 2026
• Kort guidet yoga nidra der bringer nervesystemet ned i hvile
Om Louise Severin
Louise underviser hos Temple Yoga og arbejder helhedsorienteret med krop og sind og hjælper mennesker med at forebygge og håndtere stress, angst og udbrændthed. Hun er certificeret mindfulness- og stresscoach og bruger mindfulness, healing og yoga til at skabe ro og balance i hverdagen.
Efter 20 år som leder i mediebranchen kender hun presset indefra og valgte i 2016 at skifte retning for at støtte andre i at finde mental klarhed og mere nærvær. Hun guider dig ind i de teknikker der hjælper dig med at mærke dig selv, komme ned i gear og invitere det ind du har brug for.
Praktisk og Pris:
Lokation: I Temple Yogas indendørs studie med skovudsigt
Adresse: Traverbanevej 10, 2 sal, 2920 Charlottenlund
Pris: 650kr. inkl. øko te, snack og gingershots
Pris Fri Yoga Abonnement: 585 kr. (rabat fratrækkes automatisk)
Pris Badehusmedlem+Fri Yoga: 585 kr. (rabat fratrækkes automatisk)
Pris for unge under 30 år: 520 kr. (rabat fratrækkes automatisk)
Sådan køber du og det med småt:
Via hjemmesiden:
Gå ind på www.templeyoga.dk
Log in (øverst til højre på hjemmesiden)
Klik på kurser. Find den workshop du ønsker at booke.
Via Temple Yoga appen:
Log in via appen.
Klik på kurser. Find den workshop du ønsker at booke.
Det med småt:
Workshops/Events er bindende og kan ikke byttes til en anden dato. Men du er altid velkommen til at give/sælge pladsen til en anden.
Hvem kan være med?
Alle kan være med – også begyndere. Også selvom du ikke har været hos Temple Yoga før. Denne workshop er på dansk.
