Workshop med Ditte Clemen:
En ceremoniel aften for kvinder med somatisk yoga, saunagus, havbad og selvkærlige ritualer, der læner sig ind i naturens visdom. I 2025 har vi fire årstidscirkler i Sea Bath. Den første er høst. Du kan en eller flere. Alle årstidscirklerne for 2025 er lagt ud.
Genfortryl din forbindelse til naturen:
Vi læner os ind i årstidernes skiften og de traditionelle nordiske årstidsfejringer, som sætter hverdagen i en smuk ramme og minder os om, at livet er cyklisk. Gennem bevægelse, meditation, trommerejse, poesi, reflektion, saunagus og havbad skaber vi et ceremonielt og hjertevarmt rum, hvor du blødt bliver guidet ind i den essens, der hviler i årstiden
Høstfesten i august:
I begyndelsen af august fejrede men i gammel tid den første af tre høstfester. Det første korn blev sat i neg, de første bær, frugter og grøntsager blev syltet, tørret eller fermenteret. Uanset om det er hjemmelige sysler for dig eller ej, er høsttiden en invitation til at ære alt det, du har skabt, og mærke ind i, hvordan du bruger den sidste energifulde sommertid i overensstemmelse med dine behov og værdier. Præcis som dine formødre langsomt begynde forberedelsen til det mørke halvår med mindre energi.
I løbet af ceremonien vil du opleve:
Blødt at blive guidet ned i kroppen gennem somatisk yoga og dans.
En åben invitation til at mærke forbindelsen mellem den ydre og indre natur gennem fokus på årstidernes skiften.
Meditation, dans, trommerejse, poesi, reflektion og andre selvkærlige ritualer.
To runder sanselig saunagus, hvor de æteriske olier understøtter essensen af årstidsfejringen.
Havbad i Øresund, hvor vi sammen går i vandet.
Te, saft eller anden alkoholfri drikkelse brygget på urter, der tilhører årstiden eller støtter ceremoniens tema
Din underviser:
Ditte Clemen er kropsterapeut, yogalærer og har over 20 års undervisningserfaring inden for bevægelse og selvudvikling. Ditte er desuden uddannet gusmester i Temple Sea Bath.
Medbring:
Behageligt træningstøj
Drikkedunk
To håndklæder
Badetøj
Evt. badesko eller klip-klapper
(ellers kan badesko købes hos os)
Praktisk og Pris:
Lokation: I Temple Sea Bath yogasal på Bellevue Strand
Adresse: Taarbæk Strandvej 14a, 2930 Klampenborg
Pris for Ikke-Medlem: 495 kr.
Pris for Badehusmedlem & Fri Yoga Abonnent: 396 kr.
(Rabatten fratrækkes automatisk ved køb, når du har et medlemskab)
Inkl. økologisk gingershot, te, saft, frugt og snacks.
Sådan køber du og det med småt:
Via hjemmesiden:
Gå ind på www.templeseabath.dk
Log in (øverst til højre på hjemmesiden)
Klik på kurser. Find det event du ønsker at booke.
Via Temple Yoga & Temple Sea Bath appen:
Log in via appen.
Klik på kurser. Find det event du ønsker at booke.
Det med småt:
Workshops/Events er bindende og kan ikke byttes til en anden dato. Men du er altid velkommen til at give/sælge pladsen til en anden.
Hvem kan være med?
Årstidscirklerne er for kvinder, der ønsker at fordybe kontakten til sig selv ved at læne sig ind i naturens og kroppens visdom. Du behøver hverken forudgående kendskab til arbejdet med naturens cyklus eller at være en erfaren yogi for at deltage. Cirklerne er ikke terapi og forudsætter derfor, at du kan arbejde ansvarsfuldt de processer, der eventuelt begynder i dig, og samtidig ikke tager ansvar for de andres processer.
Dette event afholdes på dansk.