Temple Yoga

View Original

Salte mandler - og andre gode nødder

Foto: Mai Pham v. Temple Yoga

Jeg er vild med salte mandler og ved, at jeg ikke er den eneste, så her kommer min opskrift. Jeg laver altid rigeligt, faktisk 3-4 gange af nedenstående opskrift, og de er væk på tre dage hjemme hos os.

Rist dine mandler/nødder/kerner i ovnen ved LAV varme for ikke at ødelægge de sunde fedtstoffer.

Hæld mandler/kerner i en sigte. Skyl dem med vand. Hæld dem over på en bradepande. Drys salt over, masser saltet ind med fingrene. Fordel dem på en bageplade (beklædt med bagepapir), så i en forvarmet ovn i cirka 30 min. ved 150 grader. Brug flere bageplader hvis du laver ekstra portioner.

Jeg bider altid en mandel over for lige at tjekke om de er færdige. Knaser den og er mandlen lidt brun inde i er de færdige. Er mandlen stadigvæk hvid inde i skal de have lidt mere i ovnen.

Namaste
/Mai Pham

Det skal du bruge


200 g mandler (andre nødder kan også bruges)

100 g solsikkekerner

100 g græskarkerner

2-3 tsk Himalaya salt (fint)