Slide background

Yogarejse på Casa Cook Kos
8-15 maj 2020

Vi skal bo på det lækre Boutique- og Spahotel Casa Cook Kos hvor du bl.a. skal forkæles med yoga med udsigt til havet og til lyden af bølgernes skulpen. På dette slow hotel får du et frirum til at komme helt ned i tempo med tid til refleksion og fordybelse, At komme på yogarejse med Mai Pham fra Temple Yoga er en stor kærlighedserklæring til krop og sind. Det er ren forkælesle for alle saner. Værktøjer som yoga, mindfulness, sol, havvnad og spa er alt sammen healende for krop og sind.

En uges yogarejse for alle sanser:
Vi starter med at vække kroppen med 90 minutters dynamisk yoga, inden den lækre morgenmad/brunch nydes. Til morgenyogaen bliver du introduceret til både Hatha Yoga og Vinyasa Flow – en vitaliserende yoga med fokus på muskelstyrke, balance og stræk.

I dagtimerne kan du finde en plads i solen i den bløde liggestol ved poolen eller nyde en svømmetur i havet. Hotellet tilbyder desuden hamam og forskellige lækre spabehandlinger mod betaling. Du kan også leje en cykel på hotellet og udforske nærområdet eller tage en taxa ind til den charmende Kos by. Vil du se mere af det smukke område på hesteryg, arrangerer hotellet gerne dette for dig.

Sen eftermiddag skal du forkæles med 90 minutters Yin Yoga, hvor du kan fordybe dig og finde den indre stilhed. Der er fokus på åndedrættet, mens du mediterer dig ind i stillingerne. Yin yoga er udviklet til at trænge dybt ind i kroppens bindevæv og udvide fleksibilitet. Meridianerne (energibanerne) bliver stimuleret, energiblokeringer bliver løsnet op, og der kommer et øget energi flow i kroppen – hvilket alt sammen betyder en helende effekt for kroppen og organerne.

Til hver yogasession bliver du introduceret for en kort meditation, en pranayama (åndedrætsteknik) og en afspænding. På denne yogarejse lærer du at trække vejret rigtigt, og du lærer også, hvordan du kan praktisere mere mindful yoga ved at have åndedrættet med hele vejen. Du bliver introduceret til yin og yang, traditionel kinesisk medicin (TMC) og meget mere. Det bliver en skøn yogarejse, hvor du mærker din krop og mærker dig selv – og måske får masser af nye idéer og ny inspiration til en sundere hverdag, når du kommer hjem.

Undervisningen foregår på en overdækket yogaterrasse på stranden med udsigt til havet. Blæser det for meget, går vi i læ på hotellets anden yogaterrasse. Uanset hvor yogaen praktiseres, er det i smukke omgivelser.

casa-cook-kos-greece-yoga-4_low  casa-cook-kos_room_tereasse_med

Om aften er der fællesspisning med en 3-retters menu. Hotellets restaurant går meget op i, at maden er tilberedt af nærproducerede råvarer. Der er også gode lokale vegetariske/veganske retter på menuen, og der tages højde for allergier. Mai Pham lægger meget vægt på det sociale samvær med gode snakke om yoga, sundhed og livet, men der er også tid til stilhed, og du bestemmer helt selv, hvor meget eller hvor lidt social, du har lyst til at være. Rejser du alene, vil du møde mange skønne nye mennesker – du vil ikke føle dig alene.

På denne yogarejse sørger Mai Pham for, at du praktiserer yoga med det bedste yogaudstyr. Derfor medbringer Mai sit eget yogaudstyr bestående af yogamåtte, tæppe, øjenpude og yogablok – i bedste Temple Yoga-stil. Du kan have alt udstyret i en stor Temple Yoga-kanvastaske, som bliver udleveret ved ankomsten. Tasken er en gave til dig.  Denne yogarejse er skræddersyet til dig, der ønsker en yogarejse af høj kvalitet – Casa Cook Kos-yogarejsen tilbydes kun af Mai Pham/Temple Yoga.

Når vi ankommer til den skønne ø fredag formiddag, bliver vores rejsegruppe kørt i egen bus til hotellet. Det er kun en lille køretur på 15-20 minutter.

Yogainstruktør på rejsen:
Mai er kvinden bag Temple Yoga med 28 yogahold om ugen. Temple Yogas to yogastudier ligger i Charlottenlund og Klampenborg, enten med skovudsigt eller havudsigt. At dyrke yoga er at rejse ind i sig selv. Med yoga lærer du din krop at kende indefra. Vi har kun én krop og den skal vi behandle med kærlighed og nærvær. Under hver yogasession vejleder Mai dig på denne rejse – det foregår altid i naturskønne omgivelser – også på Casa Cook Kos. Mai er en erfaren retreat facilitator (har afholdt over 30 retreats) – så du er i trygge hænder, når du rejser med Mai. 

Mai er certificeret yogainstruktør og har taget sin yogainstruktøruddannelse i Indien ved Yogacharya Swami Rama. Hun er også uddannet Yin-yogainstruktør både hos Sarah Powers og Victor Chng og har desuden kompetencer inden for Reiki Healing. Især til Yin yoga vil du opleve at Mai lægger sine hænder på dig. Mai har praktiseret yoga i 30 år, da hun allerede i teenageårene blev fascineret af yoga og det man derigennem kan opnå mentalt og fysisk. Den rejse vil hun meget gerne dele med dig.

Yoga & Kærlighed

Mai

mai_foto_gronne-tights_111019_low

 

Casa Cook Kos 

Casa Cook Kos Boutiquehotel:
Casa Cook Kos er et 5-stjernet voksenhotel til dig, der sætter pris på høj komfort og lækkert design og gerne vil kombinere en afslappende yogaferie med muligheden for at opleve den lokale atmosfære. Hotellet er moderne og smagfuldt indrettet med masser gennemtænkte lækre detaljer og materialer. Indretningsdetaljerne bidrager til en varm, bohemeagtig atmosfære. Casa Cook Kos er et ægte ferie-fristed, hvor du kan koble helt af. Casa Cook Kos ligger lige ved stranden, der er kendt som en af øens bedste. Den er lang og bred med blødt, finkornet sand. Her ligger også hotellets egen Beach Club, hvor hotellets egen dj spiller afslappende musik. Det er muligt at tilkøbe Juniorsuite eller Suite med direkte adgang til privat eller delt pool.
Læs mere: www.casacook.com/casa-cook-kos
Læs mere på www.spies.dk/graekenland/kos/marmari-tigaki/casa-cook-kos

casa-cook-kos_pool-2_med

Medbring
Udover det du plejer at medbringe på din ferie skal du også medbringe behageligt træningstøj (leggings, tights, løbetights, sweatpants, shorts, tanktop, t-shirts, varm trøje, tykke sokker etc.). Badetøj, en god bog, notesbog, gode sko til gåtur, klipklapper. Temple Yoga medbringer selv yogamåtte, tæppe, øjenpude og pude, som du kan låne. Der er slippers og kåbe på værelset. Du får en stor canvas Temple Yoga taske ved ankomst, som du kan have alt dit yoga-habengut i. 

Hvem kan være med
Alle kan deltage – kvinder, mænd, par – også hvis du aldrig har prøvet yoga før. Det er en fin måde at få introduceret yoga på – du lærer at trække vejret ordentligt og kommer igennem forskellige yogaformer. Rejser du alene vil du møde mange skønne nye mennesker – du vil ikke føle dig alene. Der er altid flere der rejser alene.  

Pris:
10.995 dkr. per person ved to personer i delt dobbeltværelse 
Tilæg for enkeltværelse: fra 3400 kr.
Alternativt kan Spies sætte dig sammen med en anden af samme køn.
Max 20 deltagere.

Det får du:

  • Flyrejse med Thomas Cook Airlines t/r (direkte fly)
  • Mad ombord på flyet
  • 20 kg bagage på flyet
  • Bus fra lufthavn til hotel t/r (vi får vores egen bus)
  • Delt dobbeltværelse
  • 7 x Morgenmad/brunch
  • 7 x Aftensmad fra menu (3 retter)
  • 11 x yogaundervisning
  • En stor Temple Yoga-taske i 100 % økologisk kanvas i gave
  • Temple Yoga medbringer selv yogaudstyr (yogamåtte, tæppe, øjenpude, blok)
  • Klimakompensation for CO2-udledning
  • Tid til spørgsmål 

Tilmeldning / Det med småt:

  • Du tilmelder dig ved at betale et deposisum på 1.500 kr. på Spies’ hjemmeside: https://form.jotformeu.com/92831829335363
  • Depositum på 1500 kr. refunderes ikke
  • Restbeløb betaltes senest 60 dage inden afrejse
  • Læs Spies’ betingelser når du tilmelder (vedr. afbestilling fra din side)
  • Afresje fra København 8/5 kl. 07.00, ankomst på Kos kl. 11:20
  • Hjemrejse fra Kos 15/5 kl. 12.40, ankomst i København kl. 15:05
  • OBS Spies Danmark er ikke en del af hovedselskabet Thomas Cook (vedr. konkurs 23. september 2019), da Spies Danmark kører som særskilt enhed under Thomas Cook Northern og desuden er Spies medlem af rejsegarantifonden – så du kan rolig rejse;-)

PROGRAM NEDERST PÅ SIDEN

 

casa-cook-kos-room-1_med

casa-cook-kos_room-2_low

casa-cook_spa4_low

casa-cook-kos_bathroom_low

casa-cook-kos_beach-club_med

casa-cook-kos_spa-1_low

casa-cook-kos_juice_low

casa-cook-kos_food-1_low

Eksempel på program

Dag 1 – Ankomst og afslapning, eftermiddagsintro og yoga nidra, fællesspisning
Dag 2 – Morgenyoga, tid på egen hånd, eftermiddagsyoga, fællesspisning
Dag 3 – Morgenyoga, tid på egen hånd, eftermiddagsyoga, fællesspisning
Dag 4 – Yogafri morgen, tid på egen hånd, eftermiddagsyoga, fællesspisning
Dag 5 – Morgenyoga, tid på egen hånd, eftermiddagsyoga, fællesspisning
Dag 6 – Morgenyoga, tid på egen hånd, yogafri eftermiddag, fællesspisning
Dag 7 – Morgenyoga, tid på egen hånd, eftermiddagsyoga, fællesspisning
Dag 8 – Hjemrejse

 

 

casa-cook_suite-with-private-pool