Slide background

Godt at vide

Semi-outdoor yoga på Bellevue Strand (strandsæson: ca. 1.maj – 1. oktober)
Temple Yoga foregår på Bellevue Strand i Arne Jacobsen omklædningskabiner – lige til vandet. Stedet kan blive overdækket med vandtæt solsejl (når det regner eller når der er for meget sol),  så vi har yoga til næsten al slags vejr. Vi kan også finde på at lave yoga under åben himmel – så husk også solbriller og solcreme på de varme dage;-). Hver yogi ruller en yogamåtte ud på egen yogaplatform (lille træterrasse), så yogamåtten ikke kommer i kontakt med sand. Yoga til bølgeskvulp og masser af frisk havluft er sund for krop og sind. 

Den rigtige påklædning når du har yoga på stranden:
Altid god ide at have ekstra tøj med til yoga på stranden. Lige pludselig kan vinden vende og blæse fra øst, solen kan forsvinde eller du måske får en plads i skyggen – så kan det blive lidt mere køligt.
Især til Yin skal du have ekstra tøj på/med. Lag på lag konceptet er godt. Hvis DMI lover høj sol er solcreme, solbriller, kasket en god ide. Tjek gerne vejrudsigten på DMI.dk på Klampenborg og IKKE Bellevue.

Yoga på stranden taget fra havet

Kan man lave yoga på Bellevue Strand når det blæser og regner?
Ja det kan vi;-). Temple Yogas studie ligger meget i læ (ligesom en gård med mur på 3 sider, top kan dækkes til med solsejl). Vi kan også tage små infrarød terrassevarmere i brug eller ligge elektriske varmetæpper under hver yogamåtte;-). Selvom det blæser mærker vi ofte ikke meget til det. Kun når det blæser rigtig meget fra øst kan det ikke lade sig  gøre at sætte solsejl op. Så rykker vi holdet til Charlottenlund Travbane. Alle deltagere bliver varslet med sms/mail, hvis holdet rykkes til Travbanen. 

Yoga på Charlottenlund Travbane 
Her er der yoga året rundt med skøn skovudsigt og havkig. På Charlottenlund Travbane er der ca. 10 yogahold om ugen. Men når yogaholdene på stranden slutter (1.oktober) kører alle 22 hold på Charlottenlund Travbane.

Varighed og 10 min. før holdstart
Hver yoga-session varer 75 minutter. Kom venligst 7-10 min. før holdet starter så du kan nå at rulle yogamåtten ud, hente yogablok, øjenpude mv. Temple Yoga åbner 15 min. før holdstart.

Yogamåtte, tæppe mv. 
Du er meget velkomne til at medbringe din egen yogamåtte med. Men du behøver ikke at medbringe noget for at komme i gang med yoga. Temple Yoga har yogamåtte, tæppe, pude, øjenpude, yogablok som du er velkommen til at benytte. Temple Yoga har også yogamåtte og andet udstyr du kan købe hvis du ønsker dit eget. 

Hvad skal du have på til yoga
Komfortabelt og åndebart tøj. Det kan fx være tights, leggings, træningsbukser, shorts, tank top, t-shirt. Vi laver hatha yoga i bare fødder. Til yin yoga er det en god idé at have ekstra tøj på/med: lange tights, sweat pants (joggingbukser), trøje, lune sokker.

Yoga med havbad
Vælger du en yoga-session med havbad skal du huske at medbringe badehåndklæde, badetøj (du er også velkommen til at bade nøgen), morgenkåbe, badetøfler og det du ellers bruger til havbad. Vi starter med 60 minutters yoga og slutter af med 15 minutters havbad. Ønsker du ikke at komme i havet, er du velkommen til at tage forskud på en kop varm hjemmelavet ingefærte eller Pukka te. Stor badebro med sandbund er lige foran Temple Yoga på Bellevue Strand.

 

 

Hvor meget yoga skal man praktisere?
En gang om ugen er bedre end ingen yoga. To gange om ugen er godt men tre gange om ugen gør underværker – det er er tilbagemeldingen fra mange af Temple Yogas elever. Især dem der har ryg- eller lændeproblemer eller andre skavanker, mærker en tydelig forskel hvis de er disciplinerede og kommer flere gange om ugen. Hvis du har tid, er en dobbelttime også skønt. Starte med en Yang yogasession og afslutte med yin – så svæver du hele vejen hjem fra yogamåtten. Temple Yoga har også elever som tager 4-7 yogasessions om ugen og det kan kroppen sagtens klare, da yoga er en skånsom træning – især hvis du både tager yin- og yanghold. 

Mad og drikke før yoga
Undgå store måltider mindst to timer før holdstart. Prøv at begrænse dig til lettere mad som frugt og nødder. Drik masser af vand før og efter yoga – det hjælper på udrensningen. 

Kan jeg tage mit barn med på et voksenhold?
Du er velkommen til at tage dit barn med  på et voksenhold så længe de ikke forstyrrer undervisningen. De behøver ikke kun at komme til familieyoga. Hvis man fortæller barnet at de er med til “voksenyoga” og man skal være stille (især til Yinyoga) gør barnet sig ekstra umage. Vi oplever ofte at børn også kan lide den stille og meditative Yinyoga.

Gravide
Temple Yoga har ikke et specielt hold for gravide, men vi har en del gravide som følger vores alm. yogahold – faktisk helt op til terminen. Gravide er meget velkomne. Der er få øvelser som gravide ikke kan lave samt et par forholdsregler. Kom derfor lidt før tid den første gang, så viser vi de alternative øvelser du kan lave i stedet. 

Kan jeg medbring min baby til yoga 
Temple Yoga har ikke et specielt efterfødselhold men du er velkommen til at have din baby ved siden af din yogamåtte på et tæppe. På Bellevue Strand kan du have babyen i barnevognen eller på et tæppe på gulvet (der er en yogaplads inden for hvor babyen kan ligge på trægulvet. Ved Charlottenlund Travbane kan du have babyen på trægulvet på et tæppe ved siden af dig. 

Hent gratis Booking App til Temple Yoga
Du kan også hente en Mindbody App til din smartphone her - så du nemt kan booke, aflyse og se reservationer  fra din telefon. Du skal blot oprette en account, vælge Yoga, Temple Yoga og derefter vælge Temple Yoga som favorit.

Cookie- og privatlivspolitik
Klik her hvis du gerne vil læse om hvordan Temple Yoga behandler dine persondata. 

Forretningsbetingelser
Klik her hvis du gerne vil læse om Temple Yogas generelle forretningsbetingelser.